|
Uddrag fra Økonomisk Ugebrev Nr. 23 - 26. juni 2006. 13. årgang
Et stigende antal virksomheder herhjemme søger i skattely ved brug af offshoreselskaber. Skatten er en omkostning, og det bliver mere og mere normalt, at investorerne lægger pres på ledelsen for at få den til at minimere skatten. Det reelle omfang af brugen af offshoreselskaber er ukendt, og myndighederne står på bar bund.
Et selskab på Jomfruøerne? Et virtuelt kontor? En aktionær, der ikke kan drage fordel af aktierne, og som ikke har stemmeret? Eller en direktør, som du ikke kan trække på? Mulighederne er utallige, når danske virksomheder med stigende interesse henvender sig til selskaber, der specialiserer sig i at rådgive om skattely-destinationer og om opsætning af offshore selskaber. Et af dem er DinTryghed, og her mærker man den stigende interesse. ”Der er stor efterspørgsel på offshoreselskaber, og der er mange selskaber, der henvender sig til os som led i deres planer om at optimere virksomheden, og f.eks. i forbindelse med udflytning til Kina, Indien eller Asien generelt. Med den udvikling vi ser nu tror jeg, at det går derhen, hvor det i fremtiden bliver ganske naturligt for virksomhederne, på samme måde som virksomhederne ser på, hvorvidt det bedst kan betale sig at producere herhjemme, i Kina eller Østeuropa,” siger
Rene Holmgren fra DinTryghed. Det billede kan leder af selskabsskattegruppen i KPMG, Lars Nyhegn-Eriksen, nikke genkendende til.
Det at se på, hvordan en virksomhed kan minimere sin skat, er en global trend, forklarer han. ”I USA er det standard, at virksomhederne tænker på skat som en omkostning, der skal minimeres, og det forventes afgjort af investorerne. Herhjemme kommer der flere og flere amerikanske investorer til, og det vil også blive mere udbredt, at der er pres fra investorerne på virksomhedernes ledelse for at prøve at minimere en omkostningspost, der hedder skat. Det er den skattekonkurrence, der følger af en global verden,” siger Lars Nyhegn-Eriksen. Hos Tax Justice Network, en interesseorganisation dannet af eksperter og økonomer, er man bekymret over trenden. Organisationen udgav sidste år en rapport, hvor den anslog, at verdens lande samlet gik glip af 250 mia. dollar i skatteindtægter, alene fra rigmænd. Hvis dertil lægges selskabers skatteundvigelser, når tallet op i rystende 500 mia. dollar, vurderer de. Også OECD interesserer sig for emnet. Organisationen har netop frigivet en rapport om myndigheders muligheder for at tjekke, hvad der legalt og illegalt bliver placeret i skattely rundt om i verden. 82 lande blev undersøgt, herunder Danmark. Og konklusionen er klar: Selv om myndigheder rundt om i verden kæmper med at få informationer om skattely-destinationer, så er der stadig smuthuller, hvor penge kan gemmes fra skattevæsenet. ”Med en øget handel over grænserne og en trend mod mere globalisering så er det vigtigt, at landene kan bryde gennem virksomhedernes røgslør for at få et mere præcist billede af de aktører, der gør forretninger gennem skattely,” siger OECD’s Chris Barlow fra OECD’s afdeling for skattepolitik.
Hjemme i Danmark: Intet overblik, ingen statistik.
Herhjemme står det officielle Danmark på bar bund. Ugebrevet har foretaget et rundspørge hos danske konsulater og ambassader på 39 destinationer, som OECD har defineret som skattely. Ingen har overblik over antallet af danske selskaber, der er registreret i skattely. Det samme billede tegner sig i skatteministeriet og SKAT. Der findes intet overblik og ingen statistik. Iver Nordland, international ekspert i Skatteministeriet, mener, at det er et område, der kræver opmærksomhed. ”Det er mit indtryk, at det her bliver mere og mere udbredt. Det ligger i store multinationale koncerners natur at ville placere dele af deres formue i sådan nogle skattely,” siger han og påpeger, at på trods af nogle udvekslingsaftaler mellem landene er myndighederne på det her område meget afhængige af selskabernes redelighed, når der indberettes til skattevæsenet. ”Det er desværre ikke noget, som vi kan føre statistik på. Vi har et fundamentalt problem med indsigt i det her. De her lande er ikke meget for at åbne for information om det – de lever jo af de her services,” siger Iver Nordland. (…)
sal/mkf
Nr. 23 - 26. juni 2006. 13. årgang
|
