Banker har bagdøren på vid gab for danskeres skattely!
Uddrag af: Økonomisk ugebrev nr. 38 – 21. november 12. årgang
Mens danske banker i eksempelvis Schweiz og Luxemburg tager kraftig afstand fra at acceptere danske kunder bosat i Danmark, ruller man den røde løber ud for de samme kunder, når de handler gennem et offshore-selskab. Det oplyser de virksomheder, der opretter offshoreselskaber. Danske Bank bekræfter, mens Jyske Bank og Nordea afviser.
For at undgå at blive kædet sammen med danskere, som undlader at oplyse om skattepligtig indkomst til det danske skattevæsen, afviser de danske banker i eksempelvis Schweiz og Luxemburg danske kunder, som er bosat i Danmark. Men ifølge virksomhederne, der opretter offshoreselskaber, bliver kunderne i stor grad taget ind af bagdøren. ”Det, at de danske bankers private banking-afdelinger i udlandet ikke vil have danske kunder, som er bosat i Danmark, er rigtigt nok udadtil. Men offshore-selskaberne er en undskyldning for, at bankerne alligevel tager dem. I og med at det er et offshore-selskab, er det jo ikke personen, men selskabet, som banken tager. Der er tusindvis af eksempler. Der er simpelthen så stor kamp om de velhavende kunder, at bankerne ikke har råd til at afvise dem,” siger direktør Klaus Garde Nielsen i KGN, som opretter offshore-elskaber. ”Jeg har for ganske nylig et konkret eksempel på, at en dansk bank har taget imod en gruppe af vores danske kunder fra Danmark med den røde løber rullet ud. Man mødtes med dem i Schweiz og inviterede dem på restaurant. Og jeg vil tro, at den pågældende bank er den mest påpasselige på dette område. Jeg ved også af erfaring, at Jyske Bank i f.eks. Gibraltar og Schweiz tager danske kunder bosat i Danmark gennem offshore-selskaber. Banken assisterer også i at oprette offshore-selskaber for deres private banking-kunder,” siger Klaus Garde Nielsen.
I Danske Bank i Luxemburg bekræfter man, at mens man ikke tager en dansk privatkunde fra Danmark, vil man acceptere et offshore-selskab. ”Vi tager ikke danske kunder, som er bosat i Danmark. Hvis et offshore-selskab, som så har adresse i udlandet, vil ind som kunde, så accepterer vi selskabet, selvfølgelig forudsat alt andet er på plads. Der er bl.a. procedurer, som foreskriver kontrol af, om der sker hvidvaskning, samt hvem der etablerer kontoforholdet. Når vi accepterer offshore-selskaber som kunder, må vi forvente, at selskabets ejere har orden i deres skatteforhold,” siger bankdirektør Mogens Holm. I Nordea og Jyske Bank benægter man på det kraftigste at tage hverken den danske kunde eller dennes offshore-selskab. ”Vi accepterer ikke danske kunder, som er bosat i Danmark, og vi accepterer heller ikke deres offshore-selskaber. Det er vores politik,” siger bankdirektør i Jyske Bank i Schweiz Søren Mose. Han konkretiserer, at banken ikke selv opretter offshore-selskaber, men assisterer kunderne i oprettelsen ved at sætte kunderne i forbindelse med virksomheder, som gør.
Selskaberne bruges som skattely Men i DinTryghed.dk, som opretter offshoreselskaber, beretter de, at det ikke er noget problem for en dansker med adresse i Danmark at blive kunde hos hverken den ene eller anden af de danske banker. ”Som bosiddende i Danmark ville jeg ikke have problemer med at oprette en konto hos de danske banker i Schweiz eller Luxemburg. Jeg ved, at Jyske Bank tager imod offshore-selskaber med herboende danskere som ejere. I dag tager bankerne imod offshore-selskaber, hvis det tilhører en velhavende kunde, udlandsboende eller herboende,”. Jesper Madsen, filialbestyrer i Offshore Consult, beskriver pointen med at oprette et offshore-selskab som enkel. ”Pointen med at oprette et offshoreselskab er i store træk at undgå at betale skat, at opnå kreditorbeskyttelse eller for at skjule sig som investor. Offshore-selskaberne har f.eks. adresse i Panama, Seychellerne eller De Britiske Jomfruøer og er som regel tomme selskaber,” siger Jesper Madsen. Det koster mellem 5000 og 10.000 kr. at oprette et offshore-selskab og 2500 kr. årligt i administrationsomkostninger at opretholde det. Ifølge Jesper Madsen kan bankerne langtfra forvente, at selskabets ejere har orden i deres skatteforhold. Ved at oprette et offshore-selskab betaler opretteren ikke skat af nogen form for indkomst i selskabet, medmindre denne oplyser om selskabets eksistens til myndighederne, forklarer Jesper Madsen. ”Det gør de fleste ikke. Oplyser man om selskabet, skal der betales skat herhjemme af al indtjening i selskabet. Desuden skal en dansker med bopæl i Danmark betale skat, så snart pengene hentes hjem til Danmark, men pengene kan f.eks. investeres i bolig i udlandet. Det er jo skattesnyd, men hvad kunderne efterfølgende gør, har vi ikke mulighed for at tjekke op på. Det at sætte offshore selskaber op er ikke ulovligt. Vi er lidt ligesom våbenhandleren – han skyder jo heller ikke selv dyrene. Vi sælger blot et værktøj,” siger Jesper Madsen.
Pengene, som sættes i et offshore selskab, er typisk indtægter, som folk får f.eks. for konsulentarbejde i udlandet eller fra ikke registrerede investeringer i udlandet". Det kan også være penge, som man har sparet op og betalt skat af i Danmark, men som man efterfølgende har investeret og fået to til fem gange tilbage, og som man så sætter i et offshore selskab for ikke at få den høje beskatning herhjemme. Ikke-registrerede investeringer i udlandet kan f.eks. være i fast ejendom eller i miner i Sydafrika.
Interessen for denne form for selskabskonstruktion oplever kraftig stigning herhjemme. Det kan mærkes hos Offshore Consult, KGN og DinTryghed.dk ”Vi kan mærke, at flere og flere bliver velhavende, og at flere og flere derfor interesserer sig for tax shopping,” siger Klaus Garde Nielsen. Ændringer af skattereglerne i Schweiz og Luxemburg fra den 1. juli i år, som vil optrappe skatten fra 15 til 35 procent og åbne for flere oplysninger, samt regeringens nye terrorlovgivning, som vil give myndighederne flere muligheder for at se ind i folks privatøkonomi, vil ifølge selskaberne sætte endnu mere skub i oprettelsen af offshore-selskaber.
Radikal forargelse
Tilbage i Danmark, nemlig på Christiansborg, er det nyt for Det Radikale Venstres skatteordfører Poul Erik Christensen, at bankerne skulle acceptere offshore-selskaberne, selv om de ikke accepterer privatpersonen bag. Han er forarget. ”Jeg synes, at bankerne skal tage op til overvejelse igen, hvorvidt det ikke er på samme moralske målestok at acceptere en danskers offshore-selskab, når man har konkluderet, at man ikke vil acceptere danskeren som privatperson. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, hvad omfanget på det er, men det er en gråzone, og bankerne kører jo ikke ligefrem tv-kampagner på det her. Jeg vil prøve at se, om jeg kan finde en vinkel, hvorpå jeg kan få opklaret omfanget,” siger Poul Erik Christensen.
Hos Venstre er man af den opfattelse, at bankerne skal have frie tøjler til at bestemme, hvem de vil åbne deres døre for. ”Hvem bankerne vælger som kunde, er en forretningsmæssig beslutning, som er helt op til dem. Jeg går ud fra, at de pågældende offshore-selskaber oprettes inden for lovgivningen,” siger skatteordfører for Venstre Kim Andersen.
Slut på uddrag af: Økonomisk ugebrev nr. 38 – 21. november 12. årgang
Læs om offshore selskaber? - Klik her!
