Østrig, Belgien og Luxembourg skal imidlertid skifte til automatisk informationsudveksling, hvis Schweiz og de andre tredjelande på et senere tidspunkt forpligter sig til at udveksle oplysninger om renter efter anmodning som defineret i OECD’s modelaftale om udveksling af skatteoplysninger^[2]. Et land, der lever op til OECD-aftalen, skal – når det bliver anmodet herom af et andet land – udveksle oplysninger i civile skattesager samt i skattestraffesager, uanset om de undersøgte økonomiske forhold er strafbare i henhold til lovgivningen i det land, der bliver adspurgt. Denne model indebærer i givet fald, at de tre EU-lande skal gøre mere (automatisk informationsudveksling) end Schweiz (informationsudveksling efter anmodning). Rentebeskatningsdirektivet og aftalen med Schweiz gælder for rentebetalinger, det vil sige renter fra bankkonti, indtægter fra obligationer og gældsbeviser, samt indkomst fra investeringsforeninger, der fortrinsvis investerer i obligationer. Reglerne omfatter derimod ikke afkast fra aktier og afledte finansielle instrumenter. Der vil derfor være risiko for, at de rentegivende placeringer i et vist omfang vil blive konverteret til aktiver, der ikke er omfattet af reglerne, selv om dette er forbundet med transaktionsomkostninger. De nye regler vil endvidere dække et begrænset antal tredjelande, dog ikke USA. Reglerne vil derfor ikke sikre den optimale løsning, nemlig residensbeskatning af al personlig kapitalindkomst på globalt plan.

Ordningen for rentebeskatning i EU samt Schweiz og de andre tredjelande vurderes imidlertid at være et klart fremskridt i forhold til den nuværende situation. For det første vil der blive indført automatisk informationsudveksling og dermed bopælsbeskatning af renter i størstedelen af EU og i visse tilknyttede områder, der regnes for at være skattely. EU og Schweiz har endvidere en fælles forståelse om, at EU skal forhandle med nye tredjelande – f.eks. Hong Kong og Singapore – om at samarbejde på dette område. Risikoaversion vil desuden muligvis sætte grænser for, hvor investorer tør flytte deres placeringer hen. For det andet vil EU-landene få et skatteprovenu fra de renteindtægter, som EU-landenes borgere får fra deres placeringer i resten af EU – nemlig Østrig, Belgien og Luxembourg – samt i Schweiz og andre europæiske tredjelande. Kildebeskatningen vurderes – når den når 35 pct. – generelt at stå i et rimeligt forhold til det provenu, som landene ville kunne have fået, hvis det havde været muligt for dem selv at beskatte renterne efter egne skatteregler. Kildeskatten vil reducere realafkastet efter skat og vil derfor i sig selv begrænse incitamentet til skatteunddragelse.
For det tredje vil der blive indført automatisk informationsudveksling i hele EU, hvis Schweiz og de andre tredjelande på et tidspunkt går med til at udlevere oplysninger efter anmodning i henhold til OECD-aftalen. Det er ikke realistisk, at Schweiz i den nærmeste fremtid vil leve op til OECD-aftalen, da Schweiz netop kun vil udveksle oplysninger om forhold, der er strafbare efter schweizisk ret. EU og Schweiz har imidlertid aftalt at forhandle om ændringer af aftalen i lyset af den internationale udvikling, der vurderes at gå i retning af øget informationsudveksling på skatteområdet.

EU’s aftale om rentebeskatning med Schweiz har følgende hovedindhold:
Kildeskat og provenudeling: Schweiz vil anvende en ordning med kildeskat og provenudeling,
svarende til ordningen for Østrig, Luxembourg og Belgien.
Frivillig informationsudveksling: Schweiz vil tillade en procedure, hvor rentemodtageren i EU kan tillade
indberetning af renteindtægterne i Schweiz til rentemodtagerens bopælsland, så der ikke opkræves
kildeskat af betalingen i Schweiz, men så bopælslandet kan beskatte renteindkomsten i henhold til
egne skatteregler.
Revisionsklausul: Parterne vil forhandle om eventuelle ændringer af aftalen under hensyn til
den internationale udvikling.
Informationsudveksling: Schweiz og EU-landene skal udveksle oplysninger om renteindtægter
efter anmodning i forhold, der udgør skattesvig eller lignende i henhold til lovgivningen i
det anmodede land.
Afskaffelse af kildeskat på udbytte- samt rente- og royaltybetalinger mellem forbundne selskaber:
Et EU-land må ikke opkræve kildeskat af udbytter samt renter og royalties, som betales fra et
selskab i dette EU-land til et tilknyttet selskab i Schweiz, og omvendt, i overensstemmelse med
bestemmelserne om afskaffelse af kildeskat på udbytter samt renter og royalties i henholdsvis
EU’s moder-/datterselskabsdirektiv og skattepakkens rente-/royalty-direktiv.
EU skal indgå tilsvarende aftaler med Liechtenstein, Andorra, Monaco, San Marino, og visse af EU-landenes
tilknyttede områder skal anvende samme regler som i EU.

EU skal indgå tilsvarende aftaler med Liechtenstein, Andorra, Monaco, San Marino, og visse af EU-landenes tilknyttede områder skal anvende samme regler som i EU. 
1. Jf. Huizinga & Nicodème (2001), der baserer sig på Bank of International Settlements’ (BIS) opgørelser over grænseoverskridende placeringer mellem en række lande, herunder OECD-lande og finansielle centre, der regnes som skattely.
2. The OECD Agreement on Exchange of Information on Tax Matters as developed by the OECD global forum working group on effective exchange of information af 18. april 2002. 

Jf. Huizinga & Nicodème (2001), der baserer sig på Bank of International Settlements’ (BIS) opgørelser over grænseoverskridende placeringer mellem en række lande, herunder OECD-lande og finansielle centre, der regnes som skattely.

Jf. Huizinga & Nicodème (2001), der baserer sig på Bank of International Settlements’ (BIS) opgørelser over grænseoverskridende placeringer mellem en række lande, herunder OECD-lande og finansielle centre, der regnes som skattely.

Klik her og læs mere om dine fordele med offshoreselskaber
Offshore selskaber
Engelske private limited selskaber