|
Et internationalt offshore selskab kan bruges til mange formål. I det følgende kan du læse om nogle af de opgaver, et IBC offshore selskab kan varetage.
Handel Når det gælder international handel, kan et offshore selskab varetage mange forskellige opgaver. For eksempel kan det benyttes som mellemstation i forbindelse med import til Danmark fra Fjernøsten eller andre dele af verden. Offshore selskabet viderefakturerer leveringen og kræver betaling for dets ydelser, hvorved skattepligtigt overskud i Danmark minimeres. Denne model benyttes ofte af importører af elektronik- og computerudstyr, men kan tillige anvendes på mange andre områder.
Aktiehandel Op gennem 90’erne blev aktiehandel meget populært blandt private investorer. Det betød mange nye aktører på markedet - og dermed mange nye selskaber som eksempelvis eTrade, SaxoBank, Nettrade og Nordnet. De tilbød private investorer at handle med aktier på fondsbørser både i Danmark og udlandet over Internettet. Disse virksomheder er dog forpligtet til at indberette afkastet til skattevæsnet. Anvender man i stedet et offshore selskab til indtjeningen, er der ikke tale om personlig indkomst, men derimod indkomst til selskabet. Herved ændres skattekravene væsentligt.
Udenlandske selskaber kan oprette en konto hos en udenlandsk mægler, og herefter kan du som privat investor handle med aktier via Internettet. Gevinsterne føres tilbage til IBC selskabet, der ikke skal betale skat. Fra det udenlandske selskab kan du geninvestere pengene og derved få afkast af det fulde beløb - også af det beløb, som du skulle have betalt til skattevæsenet, hvis du havde handlet aktierne direkte som privat person.
Offshore selskab som ejer af licensaftaler, patenter, copyrights mm. Licensaftaler, patenter, copyrights og rettigheder til software mm. kan enten ejes eller sælges til et offshore selskab. Efter overdragelsen vil ejerskabet ligge hos selskabet, og indtægterne er derfor hverken oplysningspligtige eller skattepligtige. Som beskyttelse for de immaterielle rettigheder, er dette optimalt, og forsimpler de administrative procedurer.
Ejendomsadministration Offshoreselskaber med en nominee director kan ikke direkte erhverve ejendom i Danmark, men kan gøre dette gennem et dansk selskab, der i sidste ende ejes af offshore selskabet. Brugsrette, optioner og andelslejligheder kan alle ejes direkte af et offshoreselskab, idet der ikke er tale om et reelt ejerskab, men retten til at benytte ejendommen, eller retten til at købe til en aftalt pris osv.
Registrering af både og yachts Et IBC selskab kan også eje og indregistrere en båd eller en yacht under fremmed flag - eksempelvis Panamas eller Grenadas. Derved sparer du de mange penge, der ellers skulle betales som registreringsafgifter til den danske stat. Løsningen er blandt andet brugt af Henning Remmen og skibsreder Henriksen.
Holdingselskab (skattefrit) Mange selskaber har valgt at benytte et offshore IBC selskab som holdingselskab for deres udenlandske (evt. offshore) driftsselskaber eller koncern. Alt efter hvor man vælger at placerer sit holdingselskab, medfører det forskellige administrations- og skattemæssige fordele. Hvis løsningen opstartes korrekt, vil man ofte kunne opnå yderst fordelagtige skattefordele og konkurrencefordele. Er man mere interesseret i anonymitet, kan dette naturligvis også lade sig gøre i et offshore selskab.
Konsulentvirksomhed Personer der arbejder rundt omkring i verden på kontraktarbejde, kan med fordel benytte et IBC selskab til at fakturere kunder og derved undgå at betale skat af overskudet i selskabet. Ønsker man at benytte et offshore selskab ved konsulentvirksomhed, er det utrolig vigtigt at få godkendt opsætningen med din offshore rådgiver. Der kan hurtigt opstå situationer hvor virksomheder ikke vil modtage fakturaer fra disse selskaber eller, hvor skattemyndighederne stiller spørgsmål ved rigtigheden af din ansættelse og dit arbejde, hvis der ikke er styr på de formelle omstændigheder. Det er derfor utrolig vigtigt at der er rene linier og opsætningen er korrekt i forhold til netop din konsulentydelse.
Leasings og Udlejningsvirksomhed vha. udenlandske selskaber og offshore selskaber De fleste udlejningsvirksomheder kan med fordel gøre brug af et offshore selskab som ejer af det udlejede (f.eks. redskaber, maskiner, hardware m.m.) Udlejningen kan i nogle tilfælde ske direkte fra selskabet til forbrugeren eller via virksomheden i Danmark. Konstruktionen hjælper dig med at bestemme overskuddet i din danske virksomhed, og udlejningen kan ske momsfrit.
I nogle tilfælde er det at foretrække, hvis linket mellem din danske kunde eller virksomhed i Danmark ikke er et offshore selskab, men snarere et rent europæisk selskab. I disse tilfælde er et engelsk Ltd. selskab, eller et cypriotiske selskab, en rigtig god løsning. Dette selskab kan være din professionelle profil udadtil, og det kan så samarbejde direkte med et offshore selskab. Den samlede konstruktion kan også inkludere en Trust-fond, hvor dette må anses for fordelagtigt.
Eliminering af skatten på finansielt afkast: Muligheden for at eliminere skatten på finansielt afkast er opstået efter vedtagelsen af lov nr. 407 af 1. juni 2005, der ophævede nogle af de tidligere danske værnsbestemmelser, der blev erklæret EU-stridige.
Metoden er bl.a. beskrevet af Ria Falk fra revisionsfirmaet KPMG i Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, 2005. Metoden forudsætter, at der ejes mindre end 25 % af aktierne, da men ellers vil blive ramt af noget. der hedder CFC-beskatning. Det indebærer, at man skal indtægtsføre det finansielle afkast i det udenlandske selskab direkte på sin egen danske selvangivelse.
Eksempel på lovlig skattereduktion for selskaber: Fem danske selskaber går sammen om at etablere et investeringsselskab i et off-shore land, hvor selskabsskatten er nul. Selskaberne låner hver en million som indskydes i off-shore selskabet. Off-shore selskabet køber obligationer for pengene.
Renteafkastet vil være skattefrit og renteudgifterne kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst i det danske selskab. Da hver af selskaberne ejer 20 % af aktierne i off-shore selskabet, kan off-shore selskabet udlodde udbytte skattefrit op til det danske selskab, jf. selskabsskatteloven § 13, stk. stk. 1, nr. 2. Man kan således bruge skattefrie indtægter til at afholde fradragsberettigede udgifter, og dermed generere skattetekniske underskud. Det hele fordrer blot, at investeringsselskabet placeret i off-shore landet ikke opfylder definitionen i aktieavancebeskatningsloven § 2a, og at de fem selskaber ikke er koncernforbundet eller på anden måde nærstående.
Ønsker du at blive skrevet op til at indgå i en sådan investeringspulje på fem, så send os en mail på info@dintryghed.dk eller kontakt os telefonisk på: +45 702-700-76Eksempel på lovlig skattereduktion for personer: Mere end fire danskere med formue, og som ikke er nærstående, går sammen om at etablere et selskab i et land, hvor selskabsskatten er nul. De indskyder f.eks. hver en halv million kroner, på hver en separat konto i off-shore selskabet som herefter køber obligationer for pengene. Pengene kan nu blive forrentet skattefrit i det udenlandske selskab.
De kan så på et tidspunkt vælge at indskyde aktierne i selskabet i et dansk pensionsdepot, og få fuld fradragsret i den personlige indkomst for værdien af aktierne. Muligheden for at indskyde unoterede aktier ind på en pensionsordning er blevet mulig efter vedtagelsen af lov nr. 423 af 6. juni 2005.
Ønsker du at blive skrevet op til at indgå i en sådan investeringspulje på fem, så send os en mail på info@dintryghed.dk eller kontakt os telefonisk på: +45 702-700-76
Eliminering af skatten på erhvervsindtægter Beskatning af løbende erhvervsindtægter kan også elimineres via et off-shore selskab, hvis erhvervsaktiviteten ikke har fast driftssted i Danmark.
Vi kan tage et eksempel med fem kvinder, der til daglig arbejder som skolelærere, men som i deres fritid har gennemført en massøruddannelse. I deres fritid har de endvidere opbygget en erhvervsaktivitet, hvor de tager ud til danske arbejdspladser og tilbyder de ansatte massage. Erhvervsaktiviteten placerer de i et udenlandsk selskab, hvor der ikke er indkomstskat. Da aktiviteten ikke har noget fast driftssted i Danmark, kan der ikke ske beskatning i Danmark. Der kan heller ikke blive tale om beskatning efter bestemmelsen om arbejdsudleje eller den særlige konsulentbeskatning.
Pigerne skal således kun beskattes idet omfang de tildeler sig selv løn eller udbytte fra selskabet.
Pengene fra erhvervsaktiviteten går altså helt skattefrit ind i det udenlandske selskab. Man skal blot være opmærksom på, at når det drejer sig om ikke-finansielle aktiviteter, så kan det til tider være vanskeligt at overbevise skattemyndighederne om, at virksomheden ledes fra udlandet.
Begrænsninger for et offshore IBC selskab Offshore selskaber har nogle enkelte begrænsninger. De kan ikke eje ejendom i hjemlandet og de kan ikke drive forretning med kunder i hjemlandet. Det skyldes, at der i disse tilfælde ikke er tale om internationale opgaver. Offshore/IBC selskaber er kun skattefrie, så længe der er tale om international handel, internationalt ejerskab eller internationale opgaver.
Et sådant selskab kan heller ikke drive forretning som bank eller forsikringsselskab. Disse typer virksomhed kræver fuld indsigt i ledelsesforhold. Desuden er der fra internationalt hold særlige krav til finansielle institutioner - blandt andet om kontrol fra det lokale finanstilsyn.
Hvis man er interesseret i ejendomsinvestering i Danmark er offshore IBC selskaber heller ikke en tilrådelig løsning, her bør man se nærmere på vore løsninger indenfor EU.
<Kort & Godt> Eksempler på opgaver for et IBC selskab: - Internet handel / Webshops - Mellemfakturering i forbindelse med import til Danmark - Aktiehandel og anden investering - Ejer af licensaftaler, patenter, copyrights mm. - Registrering af både og yachts - Holdingselskab - Konsulentvirksomhed (Hvisse typer) - Leasing og udlejningsvirksomhed
----------------------------------- Andre links: Holdingselskaber i udlandet Selskabsstiftelse Skattefri aktieombytning Grænseoverskridende fusion Liechtenstein selskaber og fonde - AG, GmbH, Anstalt, Foundation Udenlandsk konto Engelsk firma Udenlandske banker Opret nyt firma Stift Anpartsselskab - APS Fri etableringsret og udveksling af tjenesteydelser i EU
|